Bæredygtighed
Allente er en kundeorienteret, nordisk underholdningsdistributør. Vi sigter efter at følge vores værdier – We Care, We Dare, We Share – i alle dele af virksomheden. Vi vil også drive vores forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde. Allentes bæredygtighedsarbejde bygger på at fremme en mangfoldig, ligeværdig og inkluderende arbejdsplads, en sund kultur samt en etisk adfærd, og omfatter også miljøvenlige løsninger i hele vores værdikæde.

Miljøarbejde
Allente støtter en forebyggende tilgang til miljøudfordringer. Vi arbejder for at gøre vores kontorer så miljøvenlige som muligt og opfordrer til genbrug og genanvendelse. Når vi køber eller producerer produkter som tv-bokse og paraboler, tager vi hensyn til miljøpåvirkningen og fremmer miljøvenlige industristandarder og løsninger. Allente deltager også i organiserede genbrugssystemer i de nordiske lande.
Mangfold, lighed og inklusion
Allente ønsker at være en arbejdsplads præget af lighed, inklusion og respekt. Som en nordisk virksomhed med medarbejdere fra forskellige baggrunde ser vi dette som en vigtig forudsætning for både trivsel og succes. Lighed og inklusion indgår i vores processer, blandt andet ved rekruttering og udvikling.
Etiske retningslinjer
Allente går ikke på kompromis med sine etiske standarder, når vi driver vores virksomhed. Vi har nultolerance over for korruption og bestikkelse og beskytter altid vores kunders og andre interessenters persondata og integritet. Alle medarbejdere er forpligtet til at følge de høje standarder, som er beskrevet i Allentes etiske retningslinjer og i vores antikorruptionspolitik. Allente kræver også, at vores leverandører og partnere lever op til samme niveau, som fastlagt i Allente Supply Chain Sustainability Policy.