Kodenavn: Annika SkyShowtime

”Hvad er ægte, og hvad er falsk?”  

Kunstverdenen var den perfekte scene for SkyShowtimes nye krimeserie Kodenavn: Annika 

Forud for premieren på SkyShowtimes første originalserie mødte vi nogle af seriens skuespillere for at høre mere om karaktererne og optagelserne i Sverige og Finland. Hvordan var det egentlig for Sannah Nedergård at portrættere en karakter med dobbelt identitet? Hvad fik Helena Bergstörm til at sige ja til at spille birollen som den mystiske Agatha? Og hvorfor mener Ardalan Esmaili, der spiller ejeren af auktionshuset, at kunstverdenen er den perfekte kulisse for en thriller?  

Kodenavn: Annika har premiere på SkyShowtime den 30. September, men allerede nu kan du, som er Allente-kunde, se seriens første afsnit i Allente-appen.

”Emma er meget finsk. Hun er en cool, grå mus. Annika er noget helt andet. Hun er veltalende, selvsikker og tager sin plads.” 

Sannah Nedergård som Annika Stormare aka Emma Haka 

Kan du kort fortælle om din karakter? 
Jeg spiller den selvsikre og stædige politibetjent, Emma Haka. Som ekspert i kunstbedrageri hos det finske politi tager Emma undercover til Stockholm, som den temperamentsfulde kunstkender, Annika Stormare.

Du spiller to karakterer i en og samme serie, hvordan lykkedes det dig at portrættere to så forskellige roller? 
Først og fremmest fik jeg den bedste hjælp, man kan få, fra holdet. God makeup og gode kostumer samt et godt manuskript hjalp mig meget. Men alt stammer fra Emma, som bare spiller en karakter som Annika Stormare. Emma og Annika er meget forskellige. Emma er meget finsk. Hun er en cool, grå mus. Annika er noget helt andet. Hun er veltalende, selvsikker og tager sin plads.  

Hvad ser vi af forskelle mellem Sverige og Finland i serien?
Det visuelle er tydeligt forskelligt, og skildres på en meget smuk måde gennem hele serien. I Finland ser vi de mørke, barske og golde omgivelser, i modsætning til de svenske scener, der har meget åbne, lyse og smukke omgivelser.  

Emmas barndom er en vigtig del af serien. Hvad kan du fortælle om den?
Der er mange traumer i hendes barndom, som er uforløste, og hun ikke har delt med nogen.  

Hvad tror du, seerne vil synes om serien?
Jeg håber, seerne vil værdsætte serien, som en nordisk noir ”with a twist”.  

”Da jeg læste manuskriptet, følte jeg med det samme, at det var en meget interessant fortælling. Det er en speciel og usædvanlig historie.” 

Helena Bergström som Agatha Torstensson 

Du er en af vores største skuespillere i Sverige. Hvad fik dig til at takke ja til at spille rollen som Agatha?
Da jeg talte med instruktøren, Annila, og fik mulighed for at læse manuskriptet, blev jeg meget positiv og følte med det samme, at det var en meget interessant fortælling. Det er en speciel og usædvanlig historie. En krimihistorie, som vi selvfølgelig ser ofte, men denne serie har en helt ny tilgang. Jeg er meget glad for, at jeg blev spurgt, og at jeg har haft mulighed for at arbejde med alle de fantastiske skuespillere.  

Hvordan var det at arbejde med AJ Annila?  
Han var vidunderlig at arbejde med. Det var et trygt og afslappet arbejdsmiljø. Han hjalp virkelig os skuespillere og sørgede for, at vi samarbejdede godt med fotografen. 

I serien er Emmas største trussel Agatha. Hvad kan du fortælle om hende? 
Hun er en mystisk kvinde, der har en form for forbindelse til Emmas alias, Annika. Sannah og jeg har rigtig sjove scener sammen. Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre, hvad der sker, men der ligger en meget traumatisk historie bag, hvorfor hun har en forbindelse til Annika. Agatha udgør en stor trussel for Emma, da hun kan afsløre hendes dækidntitet som Annika.   

”Kunstverdenen er den perfekte kulisse for en thriller. Hvad er ægte, og hvad er falsk?”

Ardalan Esmaili som Rasmus Ståhlgren 

Du medvirker i Sveriges bidrag til næste års Oscar-galla – tillykke! Nu spiller du Rasmus Ståhlgren, ejeren af auktionshuset, Ståhlgrens, i Kodenavn: Annika. Hvorfor tror du, at kunstverdenen er en passende kulisse for denne type serie? 
Kunstverdenen er mystisk og jeg tror, der er mange, der ikke føler sig særligt hjemme i den verden. Det er den perfekte kulisse for en thriller. Hvad er ægte og hvad er falsk? Det kan du både se i kunstverdenen og i seriens karakterer. Godt tænkt af seriens skaber, Mia Ylönen! 

Din karakter Rasmus er både sofistikeret og kold, men samtidig en mørk og skræmmende person. Hvad var dit første indtryk af ham? 
Han er en mand, der ejer en stor vandtank på sin grund, hvor han træner sin vejrtrækning under vand. Når man møder en mand med en vandtank i sit manus, vil man jo bare dykke ned i det! Det første, jeg læste, var faktisk en sensuel scene. Den var også meget interessant.

Var optagelserne lige så intensive og actionfyldte som serien? 
Serien har meget intense scener, men arbejdet bag kameraet var altid roligt, trygt og velorganiseret igennem alle optagelserne.   

“Rina har den ene fod hos familien som en fodboldmor, der er lidt hård, og den anden i en verden af tung kriminalitet.” 



Eva Melander som Rina Olander  

Du spiller Emmas højre hånd, Rina, fra det svenske politi. Kan du fortælle mere om hendes forhold til Emma? 
Rina er den, der tager sig af og guider Emma gennem opgaven i Stockholm. Hun hjælper Emma med at skabe karakteren Annika og er med i hendes øresnegl gennem hele opgaven.  

Kan du fortælle lidt mere om Rina? 
Alle karakterer i serien har på den ene eller anden måde dobbelte identiteter. Rina har den ene fod hos familien, som en hård fodboldmor, og den anden i en verden af tung kriminalitet i sit politiarbejde. De to karakterer i én person var meget interessante at portrættere.  

Hvordan var det at spille en finsk/svensk produktion? 
Jeg værdsætter finnernes lidt mørke humor. Det finske fortællingstempo er lidt langsommere, men mere direkte. Mens vi svenskere ofte taler mere om emnet og forsøger at forklare os selv, hvilket tager unødig energi.  

 

Kort om Kodenavn: Annika

SkyShowtimes nye krimiserie, Kodenavn: Annika, følger den finske kriminalinspektør Emma Haka, der får til opgave at infiltrere en korruptionsskandale i Stockholm kunstverden. Emma påtager sig rollen som den temperamentsfulde Annika Stormare for at undersøge en hvidvasksag, men bliver snart trukket ind i den underverden...

Flere nyheder fra SkyShowtime

Poker Face, sæson 1

Charlie, der har evnen til at gennemskue folks løgne, kører rundt på vejene i sin Plymouth Barracuda og støder på den ene mærkelige forbrydelse efter den anden, som hun bare må løse. Se med på SkyShowtime nu.

Se Poker Face nu
M3gan

AI-dukken, M3gan, er en realistisk dukke skabt til at være barnets bedste ven og forældrenes støtte. Men da dukken begynder at leve sit eget liv, får det uforudsete konsekvenser. Se den nu på SkyShowtime.

Flere film fra SkyShowtime

Med Allente-appen kan du nyde dine streamede TV-kanaler, sport, film, serier og børnenes favoritter, uanset hvor du befinder sig, og på op til fire skærme samtidig.